Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan beregnes rådighedsbeløb ved lån i bank?


Banker der låner penge ud kræver at låneren har et vist anbefalet rådighedsbeløb tilbage når udgifterne til banklånet er betalt. Rådighedsbeløbet er udover de faste udgifter.

Et pengelån i en bank eller kreditinstitut betinges af at låneren har en vis portion penge til overs til privatforbrug. Det kaldes rådighedsbeløbet og er de penge der er tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Faste udgifter inkluderer også afbetaling på lån og opsparing. For at udregne rådighedsbeløbet skal man lægge et budget, så man kan få den gennemsnitlige faste udgift.

 

Rådighedsbeløb ved lån i banken 

For at man ikke skal blive for presset på økonomien beregner banken et rådighedsbeløb når man vil låne penge i banken. Det er deres sikkerhed for, at du ikke gældsætter dig selv for hårdt. De er svære at presse, men det er måske alligevel det fornuftige valg at holde sig inden for grænsen. Det kan dog, specielt med flere års budgetter der dokumenterer rådighedsudgifter, lade sig gøre at få rykket beløbsgrænsen. 

 

Anbefalet rådighedsbeløb afhænger blandt andet af antal personer i familien 

Den største forskel i banker og realkreditinstitutter er hvilket rådighedsbeløb de kræver. Der findes nogle vejledende tal for anbefalede rådighedsbeløb, men der spiller alt for mange parametre ind til at man kan sige det præcist. 

 

Vejledende tal for rådighedsbeløb 2011 / 2012:

1 voksen: 3000 - 5000

2 voksne: 6000 - 9000

Pr. Barn: 1000 - 3000

 

Barnets alder har stor betydning for hvor meget rådighedsbeløbet skal øges før der udlånes penge. Jo ældre børnene er, jo dyrere regnes de for at være. Teenagere kan "koste" op til 3000 om måneden.

 

Rådighedsbeløbets størrelse afhænger også af hvor du bor

Rådighedsbeløbet afhænger som nævnt af mange ting. Blandt andet hvor i landet du er bosat, hvordan dit forbrug er sammensat og dine muligheder for fremtiden.

 

Forskellige størrelser rådighedsbeløb ved banklån alt afhængigt af boligform 

Om man bor i lejlighed eller i hus har betydning for de almindelige udgifter i hverdagen. Det påvirker muligheder for lån, om man bor i lejebolig eller om man ønsker lån til bolig. Det koster f.eks. mere at bo i et hus, ud over boligskat, afdrag på lån og renter. Der er reperationer, vedligeholdelse, forsikringer mm., som man normalt ikke betaler som lejer. Til gengæld kan man stille sikkerhed med en del af den faste ejendom når man låner til bolig.

 

Hvordan finder jeg let mit rådighedsbeløb

Det er let og hurtigt at finde dit råddighedsbeløb. Du skal blot lægge et budget, og trække de samlede udgifter fra din indkomst. De penge der er tilbage er dit rådighedsbeløb, som banken medtager i kreditvurderingen, når du vil låne penge. Enkelte bankers låneberegner kan også medtage tal fra din personlige indkomst og give information om rådighedsbeløbet.

bank, lån, penge - Hvordan.dk -