Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan undgår man øresmerter på børn?


Hvordan undgår jeg ørepine?

I de senere år er børn begyndt hyppigere at få problemer med smerter i ørerne. Det diskuteres stadig hvorfor, men der findes endnu ikke et endegyldigt svar på. Der er dog visse råd man kan bruge for at minimere problemerne med ørepine.

 

Hvad fremprovokerer øresmerter?

Der er en del faktorer der træder ind når man taler risiko for ørepine. Et barn kan sagtens have ondt i ørerne selvom det ikke har mellemørebetændelse. Det kaldes ”trykken for ørerne”, og alle forældre oplever på et tidspunkt at de selv og deres børn har trykken for ørerne. Trykken for ørerne opstår af mange grunde. Det kan være kulde eller træk på øret, eller er forkølelse der er skyld i de milde smerter. Når børn er forkølede sætter det sig let i bihulerne, og giver tryk. Samtidigt puster de på forældrenes opfordring næse, men ikke med samme forsigtighed som voksne. De blæser igennem og får på den måde nemmere skubbet bakterier mv. op i øret hvor trykket kan få svært ved at slippe ud. Betændelse, eller mellemørebetændelse, opstår ved at der kommer bakterier ind i det indre øre. Det er en ganske almindelig infektion, og vil for det meste løse sig selv. En betændelse i øret kan dog være en smertefulde affære, og ørepine påvirker ofte barnet meget mere end en betændt finger eller hals. Der er derfor 2 almindelige årsager til øresmerter: Tryk og mellemørebetændelse.

 

Hvordan undgår jeg at det trykker for ørerne?

Det kan være svært, da børn let får tryk hvis de er forkølede. Børn er ofte forkølede. Men der er en række simple tips:

 

  • Undgå træk for øret. Undgå kulde omkring hovedet
  • Brug altid hue
  • Lad være med at presse barnet til at pudse næse hele tiden
  • Undgå at barnet er koldt, specielt hænder og fødder
  • Vær påpasselig med at lade barnet gå fra kulde til varme. Her mærkes trykket tydeligt for barnet.
  • Lad barnet sove køligt, men uden træk

 

Det er meget individuelt for barnet, men prøv at se om ikke de råd gør en forskel for hyppigheden af ørepine.

 

Dræn i øret - væske i øret

Hvis barnet fortsætter med at have trykken for ører kan det skyldes ophobning af væske i øret. For at afhjælpe trykket kan man få lavet ”dræn” i ørerne. Et dræn i øret er en lille kanal mellem det indre og det ydre øre, der effektivt udligner trykforskellen og fjerner ørepinen. Det bør dog være sidste udvej, da det kan give en permanent skade på ørerne, arvævet vil aldrig forsvinde, og barnet vil måske senere i livet f.eks. ikke kunne blive pilot, eller have øget risiko for nedsat hørelse.

smerter, ører, ørepine, forkølelese - Hvordan.dk -