Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan virker HDMI? Digitalt kabel til billede- og lyd


HDMI er et kabel til digitale billedsignaler, lyd og dataoverførsel. HDMI er en efterfølger til DVI og kommer med flere muligheder i et mere kompakt kabel og stik.

HDMI (High Definition Multimedia Interface) er et kompakt stik og et HDMI kabel til overførsel af ukomprimerede digitale data. HDMI understøtter overførsel af alle PC og TV videoformater, op til 8 kanaler digital lyd og en standard som kan lade forskellige HDMI-enheder styre hinanden.

 

HDMI-standarden er blevet standarden for billedoverførsel i alle nyere fjernsyn, dvd-afspillere og bluray-afspillere. Efterhånden er HDMI også integreret i mange computere og computerskærme.

 

Er HDMI højere kvalitet end VGA analoge signaler? 

Ja, HDMI giver et skarpere og mere præcist billede end alle gængse analoge standarder. Det skyldes delvist at lcd-fjernsyn har præcist det antalt punkter (pixels) på skærmen, som den opløsning det understøtter. Den digitale forbindelse i et HDMI-kabel overfører altså signalet pixelpræcist - 1 til 1, hvor det analoge signal kun er en tilnærmelse af det egentlige billede. Derfor vil det analoge signal altid fremstå mere sløret, det kan være ok på en analog skærm, men giver et dårligt billede på en fladskærm.

 

HDMI

HDMI afsløser en række gamle standarder 

Fjernsyns- eller skærmsignalet er nogenlunde det samme som man kender fra DVI-standarden, som var den første udbredte standard til digital overførsel af billeder fra computer til skærm.

 

HDMI afløser derfor både de gamle computer-VGA-kabler (analogt signal), SCART-kablet, component video, DVI og flere andre. Derudover afløser HDMI også ældre teknologier til overførsel af digital lyd.

 

Hvilken opløsning er HDMI? 

HDMI-enheder understøtter på nuværende tidspunkt mindst det man kalder Full HD-opløsning. Det vil sige 1920x1080 (16:9) eller 1920x1200 (16:10).

 

Er HDMI kompatibel med DVI?

HDMI er fuldt bagudkompatibel med DVI, så man kan godt sætte et HDMI-output sammen med en DVI-skærm ved hjælp af en simpel adapter (eller omvendt). Der er intet tab af billedkvalitet i DVI til HDMI-adapteren. Dog understøtter DVI kun billede, så eventuel lyd eller anden data fra en HDMI-udgang vil ikke kunne overføres til en DVI-indgang.

 

Den nyeste version af HDMI (1.4) er meget ambitiøs

HDMI version 1.4 blev annonceret den 28. maj 2009. Denne HDMI-version integrerer 100MB/s netværksforbindelse mellem to tilsluttede enheder, indfører en audio-returkanal, 3D over HDMI, et mikro-HDMI-stik og udvidet farverums-understøttelse.

 

HDMI er med andre ord blevet den altoverskyggende standard indenfor digital audio og lyd, og understøtter nu også netværksforbindelser. Det betyder at man med et kabel, som endda er småt og let kan undgå 3-4 af de gængse tilslutninger fra computere, lydanlæg og dvd eller bluray-afspillere.

pc, tv, hdmi - Hvordan.dk -