Hvordan virker fyrværkeri?

Hver nytårsaften fyrer vi en masse fyværkeri af. Raketter, bomber, heksehyl og en masse andet dejligt fyrværkeri bliver købt i store mængder. Det er stort set den eneste dag på året, hvor almindelige mennesker køber fyværkeri. 

Hvordan laver man fyrværkeri? 

Fyrværkeri findes i flere typer. Fælles for de fleste er, at de indeholder sort krudt og brændbare metalsalte, som brænder i forskellige kulører.

En raket består af en lunte, som forsinker affyringen så man kan nå at komme væk, en raketdel af melkrudt som har et hulrum i midten som giver en kraftig hurtigt forbring der skaber fremdrift, en bombedel som får raketten til at eksplodere, og en brænddel som er de kemiske forbindelse som giver en lysblomst som brænder, når fyrværkeriet eksploderer oppe i luften. Det hele er indhyllet i et paprør, som er sat på en træpind.

Lunten på en raket er lavet af bomuld beklædt med sortkrudt (lunten kaldes også en "stopin"). Krudtet / lunten brænder langsomt i fri luft, men brænder med eksplosiv hast når den kommer ind i det lukkede rum inde i raketten.

Alle de fyrværkerityper almindelige mennesker kan købe, er så godt som altid en kemisk blanding, som er lagt ind i et paprør. Det kommer så i forskellige fantasifulde varianter, som batterier, raketter, heksehyl, fontæner, sole og romerlys / bomberør.

Fyrværkeriet laves på fabrikker, som producerer eller indkøb krudt og de kemiske blandinger som giver fyrværkeriet kulør. 

Hvordan får fyrværkeri farver? 

Farver i fyrværkeri kommer ved afbrænding af kemiske forbindelser. Det er som regel brændbare salte og metaller. De almindeligste stoffer, der bruges i fyrværkeri giver farverne blå, gul, lilla, rød, grøn 'sølv' og 'guld'.

Fyrværkerisikkerhed 

Sikkerhed og fyrværkeri hænger uløseligt sammen. Det er ikke ufarligt at bruge fyrværkeri. Derfor forestår Sikkerhedsstyrelsen godkendelse af det fyrværkeri, som kan købes af almindelige forbrugere i Danmark. Det er ikke alle fyrværkerityper, som er godkendt til salg og brug i Danmark. Blandt andet må man ikke købe eller bruge kanonslag i Danmark. Det er der god grund til, da denne type fyrværkeri er at sammenligne med bomber og kan forvolde store fyrværkeriskader på personer og ting.

Nytårsaften har skadestuerne landet over travlt med at behandle øjenskader, afrevne fingre og forbrændinger. Det kan godt betale sig at bruge sikkerhedsbriller og i det hele taget at passe på, når man bruger fyrværkeri. Nok er det sjovt og festligt at fyre af, men det er nu en gang kedeligt at være blind eller mangle lemmer. Der er desværre også eksempler på at småbørn er blevet slået ihjel af at blive ramt af raketter, som er fyret af langs jorden.

Man må kun opbevare op til 1,5 kg fyrværkeri på en privatadresse på grund af eksplosionfare. Større mængder fyrværkeri på samme sted kan give ukontrollerbart voldsomme eksplosioner.

Alt godkendt fyrværkeri har et SIK- eller et BRS-nummer, som skal sidde på fyrværiets etiket. Har dit fyrværkeri ikke sådan et nummer bør du henvende dig til Sikkerhedsstyrelsen eller politiet, før du anvender fyrværkeriet.

Hvornår blev fyrværkeri opfundet? 

Faktisk ved man ikke præcis hvem eller hvornår fyrværkeri blev opfundet. Man ved dog at fyrværkeri har eksisteret i mere end 1000 år og har været del af festligheder i både Kina og Indien for mere end 1000 år siden. Måske har det endda eksisteret i op mod 2000 år. Der er disput om opfindelsen er fundet sted i Indien eller i Kina. Man har ikke tilstrækkelige beviser for endeligt at placere opfindelsen nogen af de to steder, men ofte tilskrives opfindelsen af fyrværkeriet alligevel kineserne.

Fyrværkeri kom til Europa med arabere, og det blev i første omgang anvendt i forbindelse med religiøse fester. Første gang fyrværkeri blev anvendt i Danmark, mener man var under kroningen af Frederik den 2. af Danmark i år 1559.

I dag er Kina verdens største producent af fyrværkeri, men der findes også en del fyrværkerifabrikker andre steder - også Danmark har sine fyrværkifabrikanter.

Fyrværkeriulykken i Seest 

Mange husker nok ulykken i en af de danske fabrikker som fyrværkeriulykken i Seest. Ulykken skete da to medarbejdere var ved at tømme en stor container. De tabte nogle raketter som blev antændt og ilden bredde sig hurtigt til resten af fyrværkeriet på fabrikken. Det resulterede i en kæmpe eksplosion med en jordrystelse, som svarede til et jordskælv der målte 2,2 på Richter-skalaen. Mange omkringboende måtte evakueres og en del huse i Seest blev stærkt beskadiget af fyrværkeriulykken.

Ulykken i Seest skete den 4. november 2004, og Kolding Kommune endte med at opkøbe de beskadigede ejendomme efter ulykken i 2005. Så farligt kan fyrværkeri være.