Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan virker en smartphone?


Smartphone er ikke bare en mobil-telefon, men smart lille lommecomputer. Tidligere var smartphones typisk telefoner med et udklappeligt tastatur, men i dag er en smartphone udstyret med touch-teknologi, en berøringsfølsom skærm.

En smartphone hedder selvfølgelig sådan, fordi den er 'smart'. Det vil sige, at den er mere intelligent end de ældre typer mobiltelefoner. En smartphone er udstyret med en kraftig hjerne (processor). Derfor kan den udover at ringe/sms'e afvikle programmer med samme hastighed en mindre bærbar pc eller stationær computer.

 

Hvad kan en smartphone?

De første smartphones væsentligste funktioner var email og kalendere. Men en smartphone er faktisk en computer (pc) i lommeformat. Derfor kan den køre selvstændige programmer, såkaldte apps (applikationer).

 

En smartphone adskiller sig altså i det væsentlige fra en almindelig mobiltelefon ved at den kan være en fuldblods computer. De nyere telefoner er omtrent lige så kraftige som en bærbar pc var for 6-7 år siden. På nogle punker, navnligt grafik og spilafvikling og visning er video kan de mindre billige smartphones dog vise sig særligt ferme.

 

De fleste af de programmer, som findes på telefonerne er underholdningsprogrammer. Der i princippet ingen grænser for hvad en smartphone kan. Mange smartphone apps er rigtigt smarte og udnytter at de er installeret på en mobiltelefon. Bl.a. kan en smartphone fuldstændigt gøre bilens GPS overflødig. En smartphone kan nemlig gøre alt hvad en gps kan, og den kan ovenikøbet gøre det samtidigt med at den går på nettet og henter aktuelle informationer om f.eks. trafiksituationen.

 

Så en smartphone kan principielt det samme som din desktop computer.

 

Smartphones blev virkelig udbredt i 2010 - ført an af Apple iPhone og HTC's Android mobiltelefoner

Over de sidste 3-4 år er smartphones blevet almindelige. Men det er først i sidste halvdel af 2010 at smartphones virkelig fik tag i markedet og blev allemandseje. Man kan vist roligt sige at 2010 blev året, hvor der skete en Smartphone-revolution på mobiltelefon-markedet. I løbet af 2012 regner man med at cirka halvdelen af alle mobiltelefoner vil være smartphones.

 

Billige smartphones tippede vægten på mobil-markedet

Prisen på en smartphone faldt drastisk, samtidigt med at kvaliteten steg da Google lancerede sit Android-styresystem og mobilproducenten HTC var hurtig til at få rigtigt gode mobil som HTC Magic ud på verdensmarkedet i en fart. Det betød at Apples iPhone fik seriøs konkurrence til sin ellers dominerende placering på i hvert fald det europæiske marked.

 

Samtidigt er kvaliteten af skærme og mobiltelefonernes hastighed steget væsentligt gennem både 2009 og 2010, så man i dag til en rimelig penge kan få telefoner med en skærmopløsning, der svarer til hvad en god bærbar havde for 8-10 år siden. Blot med den lille forskel at smartphone-skærme er væsentligt mere lysstærke, skarpe og trykfølsomme.

 

Smartphones og programmer (apps) - Apple App Store, Android Market og Nokia Ovi Store 

De mest dominerende smartphone mobiler i dag er uden tvivl Apples iPhone og de Android-baserede telefoner, som efterhånden bliver produceret af rigtigt mange forskellige mobilproducenter.

 

De to telefoner tilbyder ensartede systemer hvorigennem man kan hente både gratis programmer og betalingsprogrammer ned på sin mobiltelefon, de såkaldte app-stores eller applikations-markeder. Også enkelte andre mobiltelefonproducenter har kopieret App-Store-idéen, heriblandt Nokia, som har deres egen smartphone-platform med den tilknyttede Ovi Store.

 

På Android-platformen er det muligt at installere programmer uden at gå igennem Android Market, mens de andre udbydere typisk er mere strikse med adgangen til at installere programmer på deres telefoner.

 

Hvordan henter man et program til sin smartphone?

Almindeligvis går man blot ind i App Store, Android Market eller Ovi Store fra et ikon med samme navn på sin smartphone. Her kan man så søge sig frem gennem de mange tusinde tilgængelige programmer, man kan få til sin mobiltelefon.

 

Når man vælger et program til sin telefon skal man huske at holde øje med om det er et program, man skal betale for eller om det er et gratis smartphone-program. Der findes mange billige smartphone-programmer, til gengæld kan man også hurtigt komme til at købe en del programmer fordi prisen er så lav på smartphone-programmerne.

 

Når man har valgt det program man gerne vil bruge på sin mobiltelefon, så trykker man på det vælger at købe eller installere, og så henter telefonen automatisk programmet ned over mobil-telefon-selskabets sendenet. Programmet installeres automatisk på telefonen er straks klar til brug.

 

Fremtiden for mobiltelefoner - små tablet pc'er erstatter måske den bærbare

Der er ingen tvivl om at smartphones bliver billigere, bedre og hurtigere i fremtiden. Allerede nu kan de bedste smartphones afspille video i HD-kvalitet direkte fra telefonen til fjernsynet i stuen.

 

Det betyder at telefonen potentielt helt vil kunne erstatte den bærbare computer om ganske få år, hvis blot man tilslutter et trådløst tastatur og mus.

 

Smartphones udvikler sig i retning mod at fungere som små tablet-pc'er i stil med Apples succesombruste iPad. Styresystemerne fra de nuværende smartphones er de samme som bruges på nye konkurrerende tablet computere, og udviklerne hos både Apple og Google Android styrer direkte mod at give systemerne funktionalitet der passer til de små tablets. Det vil smitte af på fremtidens mindre smart phones, som vil komme med de samme egenskaber som tablet pc'erne bare i mindre format.

 

Det er meget muligt at den bærbare computer som vi kender den i dag vil lide en stille død over de næste 5-10 år til fordel for de pris-billige små og hurtige smartphones og smart tablets med trykfølsomme skærme.

smartphone, mobiltelefon - Hvordan.dk -