Autotune-software er blevet et almindeligt værktøj i alverdens lydstudier. Man hører ofte også autotune brugt i live-optrædener, f.eks. brugte man autotune til sangerne i X-factor i første liveshow på DR i starten af 2010.
Hvordan virker autotune? Er auto-tune en vocoder?
Autotune er baseret på såkaldt fase vocoding (phase vocoding) teknologi. Det er en analyse-syntese-algoritme. Autotune software analyserer tonehøjden i en sangstemme, lige så vel som overtoner og det spektrale frekvensindhold i sangen. Så resyntetiserar autotune lydens data til den rigtige pitch. Så ja, autotune er en type vocoder (voice coder). Dog en lidt anden type, end den gode gammeldags slags man kender fra halvfjerdserne.
Autotune som kunstnerisk effekt
Det er blevet almindeligt at bruge autotune som en slags vocoding effekt i moderne popmusik. Især i R'n'B, hip hop og pop bliver sangen udsat for hæftig brug af autotunekorrektion. Lyden af autotune er blevet moderne og definerer en række af tidens største hits. Jason Derulo, Ke$ha, Timbaland, Lady Gaga, Owl City, Britney Spears og selv den kendte børne-stjerne fra tv-serien Hannah Montana, Miley Cyrus som er datter af pop-country-stjernen Billy Ray Cyrus, bruger autotune som lydeffekt i stor udstrækning.
Producenter af autotune-software
Det første stykke software som kunne bruges til automatisk stemmekorrigering i live-optrædender var Antares Auto-tune. Det er her den almindelige sprogbrug "at bruge autotune" kommer fra. Nu om dage dækker begrebet over en række forskellige stykker software med samme egenskaber som den første Auto-tune. Nogle af de kendteste programmer til stemmekorrigering / pitch correction er Antares Auto-tune VST, Celemony Melodyne, Yamaha Pitch Fix (som er et integreret autotune plugin i sequencerprogrammet Cubase) og Waves Tune. Alle effekterne bygger på de samme principper som den originale Auto-tune fra slutningen af halvfemserne.
Er det snyd at bruge autotune?
Der er stor forskel på hvad folk synes om autotune. I nogle stilarter, f.eks. electronica har det længe været en accepteret effekt. Autotune har også vundet stor udbredelse i så jordnære genrer som den amerikanske country-musik. I god gammel rock og i nogle indiegenrer, er det mere almindeligt at man betragter brugen af autotune som noget uægte, som piller ved det autentiske udtryk i muskken. Autotune kan bruges meget gennemsigtigt, så det næsten er umuligt at høre om en sangers intonation er blevet korrigeret. Det får mange til at betragte autotune som en effekt, som kan sløre om kunstnere rent faktisk kan synge rent. Derimod kan autotune altså ikke gøre ret meget for at sløre en grim stemme. Så der er lidt om snakken, autotune gør at sangere lyder som om de synger pinligt rent og aldrig rammer en tone ved siden af. Til gengæld er autotune som så meget andet ikke i stand til at redde en direkte rædselsfuld stemme i land.