Hvordan vælger jeg den rigtige mobiltelefon til mig selv
Der findes i dag et vælg af mobiltelefoner, og det kan være svært at finde ud af præcist hvad man har behov for. Smart, tastatur, datapakker, 3G er alle begreber man bør vide noget om inden man køber, men i grunden ikke gider sætte sig ind i. Her er en lille guide til at træffe det rigtige valg.
En Smartphone, eller en mindre smart phone
Apple begyndte for få år siden at introducere iPhonen, en revolutionerende ny telefon uden taster, men med en berøringsfølsom skærm i stedet. Siden er der kommet et væld af samme type telefoner, og de seneste modeller lever fuldt ud op til iPhonen, mange vil endda mene at de nye “Android” telefoner er bedre.
Uanset hvilket fabrikat mobil man vælger, så er det vigtigt at indstille sig på at bruge skærmen til at taste på i stedet. Det er nemlig en stor omvæltning fra almindelige taster, og nogle mennesker har svært ved at vænne sig til det.
Men princippet er det samme, ordbog og så videre har samme funktion om det er en smart, eller ikke smart, phone.
Operativsystem, eller “OS”
Et operativsystem er kort fortalt det der styrer din telefon. Det er operativsystemet der viser grafik på skærmen, og sørger for at din telefon kan kommunikere med dig og resten af verden. Det er også den der håndterer installerede programmer, widgets, osv.
Hver producent har normalt sit eget operativsystem der fungerer på deres telefon. F.eks. har iPhonen sit eget “iPhone OS”, der i skrevende stund netop er kommet i en ny udgave. Men mange telefon er begyndt at komme med et standard OS for mobiler, og det er normalt enten “Windows Mobile” fra Microsoft, eller “Android” fra Google. Hvis du går meget op i at skræddersy din telefon, er operativsystemet vigtigt. Android er “opensource”, hvilket betyder at det ligger åbent for enhver at bruge og udvikle som de lyster. iPhone OS og Windows Mobile er closedsource, og kun firmaerne selv kan udvikle dem. For dig som forbruger kan det virke irrelevant, da du ikke skal udvikle software, men det betyder faktisk meget. For med closedsource vil producenterne kunne kræve mere for applikationer og udvikling, men samtidigt er der også væsenligt færre der udvikler til det. Der er måske tusinde udviklere til Android for hver udvikler til Windows Mobile. Derfor er udviklingen på opensource systemerne ofte meget hurtigere.
Hvordan finder jeg den rette skærmstørrelse
En stor skærm er dejlig! Men så snart man kommer over 2,8″ begynder telefonen at ligne en telefon mindre og mindre. En mobiltelefon-model med 4,7″ skærm er meget behagelig af surfe og læse på, men den kræver sin lomme. Også her er valget meget individuelt, men prøv at holde den i hånden og vurdere om den er for stor at slæbe på, før du forelsker dig i at læse på den store skærm.
Hvad skal man bruge mobilen til
Førhen brugte man den bare til at ringe. Så kom SMS’en. Den konservative bruger afviste øjeblikkeligt ideen, da “man jo lige så godt kunne ringe”. I dag bliver SMS brugt lige så meget som talen. Men sådant kan man blive ved, og i dag bruges mobilen til det meste. Mail, chat, MMS, GPS, telefon, SMS, kamera, og mange andre ting. Den samler alt i en, og en af de dyre smartphones er rigtigt god underholdning, ud over at være en god telefon.