Hvad er BMI?
BMI betyder "Body Mass Index", og kan give en ide om din idealvægt.
Hvordan måler man BMI? Udregning af BMI
For at udregne BMI skal man tage sin vægt og dividere med sin højde i anden. BMI beregnes altså med: vægt / højde2 (vægt i kilogram og højde i meter).
Eksempel på hvordan man regner BMI ud
Mål for Højde: 187 cm (1,87m)
Mål for Vægt: 96 kg
96
-------------- = 27,5
1,87 x 1,87
Hvis du bliver forvirret over potensen, kan du også blot regne sådan:
96 / 1,87 / 1,87 = 27,5
Hvad betyder BMI-tallet?
- BMI under 18,5: Du vejer for lidt
- BMI 18,5-25: Din vægt er normal
- BMI 25-30: Du er overvægtig
- BMI over 30: Du er svært overvægtig
Alternativer til BMI-målet
BMI-målet er lidt upræcist, da det ikke tager højde for kropsbygning eller køn. Et alternativ til BMI er taljemål.