Samsung Galaxy Nexus er den første telefon med det ny Google Android 4.0 (ICS - Ice Cream Sandwich). Ligesom på Samsung Galaxy S og Galaxy SII kan man tage screenshot - et billede af skærmen med Galaxy Nexus mobilen.
Screenshot med Galaxy Nexus
Som andre af Samsungs Android telefoner, kan man tage et screenshot (et dump af skærmbilledet) med en Galaxy Nexus mobil.
Det er meget enkelt at eksportere skærmbilledet fra telefonen. Det kræver dog lidt fingernemhed.
Man skal holde power-knappen og volume down (skru ned for lydstyrke-knappen) inde samtidigt.
Timing når man tager screenshot
Det er vigtigt, at man rammer de knapper på mobiltelefonen nøjagtigt samtidigt, ellers skruer din Galaxy Nexus bare ned eller slukker skærmen. Rammer man de to knapper på mobiltelefonen samtidigt og holder dem nede et par sekunder, så ser man et lidt mindre billede af den skærm man er på, som så 'flyver' op i venstre hjørne mod Androids statuslinje. Screenshot'et er taget!
Hvor finder jeg screenshots på Galaxy Nexus
Når man har gemt sit screenshot, kigger man simpelthen i 'galleri'. Hvis ikke du har en knap til foto-galleriet liggende på din home screen, så kig under dine apps (ikonet med de fire prikker nederst) og find galleri.
I galleri-folderen på mobilen ligger der en mappe som hedder screenshots. Herfra kan du så maile screenshots til din computer, uploade dem til picasa / Google+ og meget andet.
Det er meget godt med skærmdump på Galaxy Nexus, men jeg har en Galaxy SII
Screenshot på Galaxy SII har samme fremgangsmåde, men nogle andre taster.
Tryk og hold power-knappen nede samtidigt med 'hjem'-knappen. Hold dem et par sekunder, og dit skærmdump vil være tilgængeligt i billedgalleriet på din smartphone.
Samsung Galaxy S - den første version af mobilen kan også eksportere et skærmbillede
Igen er det lidt anderledes. To knapper skal trykkes ned på Galaxy S for at tage et screenshot.
Det er back og home-knappen, som holdes nede på samme tid. Der kommer en lille fotolyd, hvad der i øvrigt også gør på Galaxy SII og så lagrer telefonen et screenshot i din fotosamling.