Ved de fleste graviditetstests, fra Clearblue graviditetstest til Valmed og Apotekets graviditetstest og alle de andre mindre kendte mærker test for graviditet kan man komme ud for et tvivlsomt resultat med svage streger på graviditetstesten.
Det kan være en meget lys blå streg eller en svag lyserød streg på graviditettesten.
Hvordan tolker jeg min graviditetstest, når der er en ganske svag positiv-streg på min gravidtest?
En gravidtest reagerer på selv meget små mængder graviditetshormon. Graviditetshormonet hedder HCG. Når der er så lidt af hormonet HCG til stede at farvereaktionen er svag, kan der være flere årsager, som alle gør at man anbefaler at tage testen igen efter nogle par dage for at tjekke at man får et klart resultat.
Grunde til svag streg på graviditetstesten - lyserød eller lyseblå streg
-
Ægget befrugtes i æggelederen. Det befrugtede æg begynder straks at producere graviditetshormonet HCG og dette kan testes af de meget følsomme prøver. Et befrugtet æg behøver ikke nødvendigvis at gro fast til livmoderslimhinden og videreudvikle sig der. Det vil sige, testen er svagt positiv allerede, når der er befrugtet et æg, men man endnu ikke er gravid. MEN muligheden er absolut tilstede. En fornyet gravidtest et par dage senere vil vise en tydelig positiv test.
-
Dit æg blev befrugtet og groede fast, men der skete en fejl i fosterudviklingen, så du havde en ultratidlig abort. Det er forholdsvis almindeligt. I dette tilfælde vil der være lidt tilbage af det dannede HCG, men dette er naturens egen måde at sikre dannelsen af de bedst mulige menneskebørn. Før de følsomme tests, var der bare ingen, der vidste de havde været ”gravide” i 2 dage. Eneste tegn på graviditet var en lidt uregelmæssig menstruation. En fornyet graviditetstest taget et par dage senere vil være klart negativ.
-
I sjældne tilfælde, kan et forhøjet HCG skyldes at kvinden selv danner målbare mængder. Er man ikke gravid, men viser positiv graviditetstest gentagne gange, skal man henvende sig til lægen for nærmere undersøgelse af årsagen.
Ved utydelig streg på graviditetstesten - vent et par dage og tag en ny test
Som man kan læse ovenfor, kan der være flere grunde til at man oplever en svag streg på graviditetstesten.
Når man oplever en svag positiv test, skal man almindeligvis blot væbne sig med tålmodighed og tage en ny graviditetstest efter 2 dage. På dette tidspunkt bør graviditetstesten give et klart og utvetydigt resultat.