Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan sparer man penge i hverdagen?


Det er dyrt at leve, og det bliver ikke billigere. Finanskriser, lave reallønsstigninger og en masse andre begreber gør at pengene ikke rækker så længe. Denne guide giver råd til at spare i hverdagen. Det er let at undgå luksusfælden, hvis man lægger rutinerne om.

 

Lav et budget og skær ned på dine daglige udgifter

Det er efterhånden en selvfølge at man har et budget til faste udgifter. Men andre mere specifikke budgetter er også en god ide at indføre. F.eks. kan man lave et madbudget, et telefonbudget eller et tøjbudget.

 

Handl kun ind fra en indkøbsliste, når du vil holde styr på økonomien 

Spar penge på de daglige indkøb. Lav en god gammeldags huskeseddel når du skal handle.

 

Køb kun de ting der står på huskesedel. Jo mere disciplineret du er omkring det, jo flere penge sparer du i hverdagen. Hav altid en indkøbsliste på dig med ting du kan lagre eller snart mangler.

 

Handl kun ind få gange på en måned

Jo færre gange du handler ind, jo færre fristelser. Jo større indkøb, jo billigere får du varen. At lave få men velplanlagte indkøb gør ikke blot, at man spare penge. Det giver også mindre stress, og man sparer meget tid ved at handle ind færre gange. Indkøb er en af de helt store tidsrøvere i en almindelig arbejdsuge. Sjovt nok har de fleste af os bedst tid til at købe ind, samtidigt med alle andre. Det giver en masse spildtid i lange køer - og mere tid til at blive fristet i kassekøen, fordi man ofte køber ind når man er både sulten og træt, hvis man ikke har planlagt sine indkøb i forvejen.

 

Madplaner er en rigtigt god idé, hvis man vil spare tid og penge i hverdagen.

 

Tilbudsaviser og reklamer

Når man planlægger sit forbrug og lægger madplan, kan det være fordelagtigt at skabe sig et overblik over ugens tilbud i dagligvarebutikkerne. Ud over den traditionelle papirreklame i postkassen kan man tilmelde sig nyhedsbreve og tilbudsaviser de steder man handler. Så er der ind i mellem også mulighed for at vinde ting og sager.

 

Der findes ”fælleskøbssites” på nettet hvor man køber i grupper og får rabat og på den måde sparer penge.

 

Med smartphone apps til Android, iPhone eller Windows Phone kan man endda finde dagligvarer inden for den radius man definder sig i.

 

Brug alt hvad du har i huset før du køber nyt 

Den der gemmer til natten, gemmer til katten. Der er visdom at hente i gamle ordsprog, når man vil spare penge.

 

Brug resterne i køleskabet, og husk på hvilke rester der kan genbruges. Spegepølse skåret i små tern er glimrende sammen med stegte løg og en dåse flåede tomater. Vær kreativ i køkkenet og sørg for ikke at overkøbe varer, der kan blive for gamle.

 

Hvis en familie spiser 1½ rugbrød på en uge, så er søndag måske øllebrødsdag. Når først et brød er sat i blød forlænges holdbarheden en uge. De klassiske kogebøger indeholder en del gode tips, som går ud på at strække maden længere.

 

Pas på bankerne - de lever af dine penge, dit forbrug og dine lån 

Overtræk og lån er penge lige ud af vinduet hver eneste gang. Bankerne udsteder stort set kun variable lån, og renter og gebyrer for overtræk er skyhøje. Har du lån eller realkreditlån kan det godt betale sig at gå dem efter. Få luget ud i de lån med de dårligste renter og konvertér dem til lån med faste afdrag. Minimer din kassekredit. En kassekredit giver falsk tryghed. I praksis tigger kassekreditten din svage psyke om at blive brugt. Det er ualmindeligt nemt at få en kassekredit til at ramme loftet, og lige så almindeligt svært at afdrage på den.

 

Hvis du helt kan eleminere din kassekredit, så er du sikker på at spare penge.

  

Skrappe råd når du vil holde på pengene 

Det kende sjovt nok en del rige mennesker, at de bliver virkeligt nærige. Den slags vaner kan nogle gange være en fordel at lære sig, hvis man drømmer om at få flere penge mellem hænderne. Vurdér selv om nedenstående tommelfingerregler kan indgå i din hverdag.

  • Der er ikke noget der er for gammelt før du er HELT sikker på det er for gammelt
  • Kaffefiltre kan genbruges mange gange
  • 3-sekunders reglen – Tabt mad optager først bakterier efter 3 sekunder
  • Vand er billigere og sundere end vin, øl, sodavand og saft
  • En krone sparet er en krone tjent
  • Husk hvor længe de sidste 10% af tandpastatuben holden. Begynd at spare fra start

 

penge, økonomi, husråd - Hvordan.dk -