Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan slår man fast access mode fra i Google Analytics?


Fra starten af maj er Google analytics begyndt at vise data i såkaldt fast access mode, som interpolerer data og ikke giver de faktiske Google analytics data men et skøn over besøgende, sidevisninger, konverteringer i webshops med videre.

 

Fast Access mode ved over 500.000 page views

I Google Analytics kan man læse, at fast access mode bliver aktiveret når der er over 500.000 sidevisninger i databasen. I praksis oplever brugerne af web-analyse-værktøjet at meget færre sidevisninger også udløser Fast Access Mode. 

 

April måneds data forsvundet i Google Analytics

En sideeffekt ved visninger i Fast Access Mode er at april måneds data ikke vises. Data er i øvrigt så skæv for sites med et moderat antal besøgende, som de fleste danske hjemmesider har, at analytics-data ikke kan bruges til at give et retvisende billede. Det er til stor gene for de mange webmaster, der bruger Google Analytics på deres hjemmesider.

 

Aktiveringen af Fast Access Mode i Google Analytics er en bug

Det viser sig, at aktiveringen af Fast Access Mode ikke er en ny feature i Google Analytics. Derfor kan man heller ikke slå Fast Access Mode fra i indstillingerne.

 

Google rapporterer i deres drift-status for Analytics, at fejlen er opdaget den 9. maj, og der arbejdes på højtryk. Aktiveringen af Fast Access Mode og de manglende data for april måned for besøgende på hjemmesiden er relaterede, men adsklite bugs.

 

Det er en verdensomspændende fejl, som åbenbart ikke lader sig løse let. Google rapporterer, at de regner med at have rettet fejlen i slutningen af maj 2001. Dog er den forventede fejlrettelsesdato allerede blevet flyttet flere gange. Derfor vil fejlen måske påvirke webmasters på hjemmesider og i webshops en rum tid endnu. Brugerne af Analytics må blot væbne sig med tålmodighed. 

Google, webanalyse - Hvordan.dk -