Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan og hvornår tager man en graviditetstest?


Er du i tvivl om du er gravid kan du med ret stor sandsynlighed få vished ved at tage en graviditetstest.

Hvis man gerne vil vide eller er i tvivl om man er blevet gravid, kan man tage en graviditetstest. De graviditetstest der findes på det danske marked er alle meget sikre. Graviditetstest virker typisk på to måder.

 

Hvordan virker graviditetstest? 

Fremgangsmåden er oftest at man holder spidsen af graviditetstesten ind i urinstrålen i få sekunder og efter kort tid (ofte 2 minutter) kan aflæse resultatet.

 

Ved en anden type graviditetstest skal urinen opsamles i en lille skål. I skålen skal teststrimlen stå indtil resultatet kan aflæses. Læs brugsanvisningen. Det er meget let at tage testen selv. Bemærk at positivt resultat betyder graviditet. Det gælder altså også, hvis du ikke ønsker dig at være gravid.

 

Det graviditetstesten måler er mængden af graviditetshormon (HCG) i urinen. Allerede når ægget befrugtes i æggelederen begynder det at danne HCG i ganske små mængder. En meget følsom test vil kunne registrere denne dannelse allerede inden ægget er vokset fast i livmoderen. Man vil altså kunne måle hormonet inden man reelt er gravid. Derfor anbefales et besøg hos lægen efter en positiv graviditetstest.

 

Graviditetstest

Hvornår kan man tage en graviditetstest? 

Rigtig mange af de æg der befrugtes gror ikke fast (eller udvikler sig ikke til et embryo=fosteranlæg) og resulterer altså IKKE i en graviditet. Derfor er det anbefalelsesværdigt, at beherske sin nysgerrighed og vente med at tage testen til man er 3-7 dage efter det tidspunkt, hvor man normalt får sin menstruation. Tager man graviditetstesten tidligt risikerer man et positivt svar (og en unødig skuffelse) selvom ægget ikke gror fast.

 

Er der ikke så høj HCG produktion fra netop dit befrugtede æg er der risiko for en falsk negativ test. Det vil sige at du kan være gravid selvom graviditetstesten viser negativt resultat.

 

Det er altså ikke graviditetstesten der viser galt hvis du måler for tidligt. Der er bare forskel på, hvor meget HCG det enkelte befrugtede æg udskiller.

 

Altså, følg din cyklus hvis du gerne vil have vished. Er din cyklus på 28 dage gælder følgende:

Gravidetstest hvornår?

 

1. cyklusdag:            1. menstruationsdag

14. cyklusdag:          Ægløsning

21. cyklusdag:          Det befrugtede æg gror fast i livmoderen

29. = 1. cyklusdag:   Livmoderslimhinden afstødes hvis der ikke er graviditet

31. cyklusdag:          Hvis man ikke har fået menstruation, kan man tage en graviditetstest

Hvornår er chancen for graviditet størst?

Chancen for at blive gravid er størst omkring ægløsningstidspunktet. Det ligger typisk 14 dage før den første menstruationsdag. Er din normale cyklus kortere eller længere end 28 dage, skal du regne baglæns fra forventet første menstruationsdag.

 

Ønsket om børn er en privat ting og mange foretrækker at købe graviditetstest diskret

Mange synes ikke, at de nysgerrige naboer og andre i lokalområdet behøver at vide at man prøver at blive gravid. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at købe graviditetstest i en webbutik. Der findes butikker på nettet som har specialiseret sig i både at give personlig rådgivning om graviditetstest og sælge graviditetstest per postordre i anonym indpakning.

 

graviditetstest, menstruation, børn - Hvordan.dk -