Fremgangsmåden, når man laver syltetøj er stort set den samme for alle typer syltetøj.
Opskriften på syltetøj er kort og godt princippet kilo til pund. Det vil sige, for at lave syltetøj bruger man 500 g bær til 250 g sukker.
Herunder er opskriften på syltetøj givet ved nogle eksempler. Til syltetøj behøver man ikke bruge meget andet end bær, sukker og vand. Det er selvfølgelig tilladt at eksperimentere med andre ingredienser når man laver syltetøj.
Hvordan laver man solbærsyltetøj?
Hvis bærrene er kraftigt smagende, som ved solbær, kan bruges 500 g solbær, 250 g vand og 400 g sukker.
Varm bær og vand langsomt op og lad det koge 10 minutter ved svag varme.
Tilsæt sukkeret og lad det koge med i 5 minutter. Fjern skummet., mens det endnu er varmt.
Ukonserveret bør syltetøj opbevares i køleskab.
En lækker variant fås ved efter kogningen at tilsætte ”en sjat” mørk rom til syltetøjet.
Hvordan laver man citrussyltetøj? Appelsin, citron og andre citrusfrugter
De mange forskellige citrustræers frugter kan bruges til et lækkert syltetøj. Hvis man ikke bruger de frugter der er på træet ved anskaffelsen, men venter med at høste til det er frugter fra nye blomster, har man de fineste usprøjtede frugter.
Pluk de modne frugter og pil dem. Ofte indeholder de rigtig mange sten, som skal fjernes.
Frugtkød skæres i små stykker og koges i en gryde med vand. Cirka halvt vand og halvt frugt.
Mange af frugterne er meget sure så tilsæt sukker til smagen er passende og kog det med i 5 minutter.
Syltetøjet kan evt. konserveres, men sukkermængden vil ofte gøre det unødvendigt.
Syltetøj med appelsin eller citron smager super godt på en ostemad.