Mange af os er vokset op med den fantastiske italienske opfindelse, Nutella.
Hvad er Nutella lavet af?
Basen i de fleste slags ”nutella” er nødder. Eller rettere nøddesmør, altså blendede nødder. For at lave det til ”nutella” skal der lidt sødt og lidt chokolade i. Og så lidt neutral olie, så det ikke bliver for klægt men glat og lækkert.
Den 'rigtige' Nutella er en italiensk chokolade-nødde-creme, som man typisk smører på brød. Der findes mange alternative produkter både i discount- og i delikatesse-klassen.
Hovedbestanddelene i Nutella er hasselnødder, chokolade og sukker. Man kan sagtens lave en hjemmelavet version af Nutella, som alle vil elske. Det har den fordel at man kan tilpasse opskriften i den retning man bedst kan lide den. Skal nøddecremen være sødere, smage mere af chokolade eller være sundere. Alt er muligt.
Hvordan laver man sin egen chokolade-nødde-creme?
Her er opskriften på en god Nutella-variant. Det kan anbefales at prøve et par gange, og finde sin egen smag.
Ingredienser til 250 gram Nutella
50 gram ristede hasselnødder (uden 'skrald')
30 gram af kakao af god kvalitet (indeholdende mindst 20% af kakaosmør)
30 gram hvid chokolade
65 gram sukker
350 mlsødmælk
Et par dråber soja
- Pil og rist hasselnødderne.
- Hæld hasselnødderne i en blender sammen med en teskefuld sukker og soja. Blandingen skal blendes så fint som overhovedet muligt.
- Hæld 50 ml mælk i en skål og bland med kakao og to teskefulde sukker. Bland så du får en tyk creme.
- Bland cremen med de blendede hasselnødder. Bland grundigt så du ender med en jævn, meget tyk creme. Tilføj så 50 ml mælk og bland igen til det bliver jævnt.
- Opvarm resten af mælken ved svag varme i en gryde sammen med resten af sukkeret og den hvide chokolade, til det smelter helt sammen. Mælken må ikke være i nærheden af at komme til at koge.
- Tilsæt den tykke nødde-chokolade-creme til den varme mælk og bland ved ved svag varme.
- Kog og omrør i cirka 40 minutter, indtil det bliver en tyk lækker creme.
- Hæld den varme Nutella i et syltetøjsglas eller lignende og lad den køle ned. Når Nutellaen er kølet af kan man sætte låg på glasset.
Lavet rigtigt er smagen tæt på ægte Nutella. Vær opmærksom på at industriproduktet er konserveret, så den hjemmelavede Nutella skal spises lidt hurtigere. Det plejer dog ikke at være et problem. ;-)
Inspiration - brug Nutella til...
Nutella er ikke bare godt på brød. Nødde-moussen er fremragende i desserter, kager og på is. Også i konfekt og i slik kan chokoladesmagen finde anvendelse. Det er bare med at bruge fantasien... og mens man er i gang er en teske ren Nutella til kaffen heller ikke at foragte.
Opskriften kan også varieres. Nogen kan lide at bruger mandler til deres chokoladecreme, eller anvende mere mørk chokolade i blandingen, så man får en 'voksen-nutella', som egner sig rigtigt godt til lækre desserter og kaffe.