Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan laver man et spejl?


Et almindeligt spejl er en glasplade med et reflekterende metallag på bagsiden.

Et spejl er typisk lavet af glas og kaster lysets stråler tilbage, sådan at man får et spejlbillede af noget som indstråles med samme vinkel som man betragter spejlet.

 

Hvordan laves spejlet og hvad består et spejl af?

De fleste spejle består af glas og metal. På bagsiden af spejlets glas er der påført et tyndt lag metal. De første spejle med glas blev lavet med en bagside af kviksølv som selvsagt var meget giftig. Kviksølv bruges ikke i produktion af spejle nu om dage. Metallet i et spejl er typisk være aluminium, men man ser også spejle lavet med sølv eller metallegeringer af tin, kobber og andre metaller.

 

Faktisk er det den reflekterende metaloverflade som man kan se gennem spejlets glas, der kaster spejlbilledet tilbage mod betragteren.

 

Spejle og teknologi - laser og lyslederkabler

Kombinationen af metal og glas bruges også i for eksempel lyslederkabler, som er bygget op som et langt spejl. Spejlbelægningen i et lyslederkabel bliver lagt med et ekstremt tyndt metallag. Det lader sig naturligvis kun gøre med avanceret mikro- eller nanoteknologi.

 

Laserlys bliver også tilvejebragt ved hjælp af spejle. I en 'laserkanon' bliver en lyskilde spejlet mange gange til en koncentreret stråle af lys med en bestemt frekvens. Laserens koncentrerede lys kan bruges til at skære med eller til at belyse et lille område meget præcist.

 

Et spejl - mange funktioner 

På den måde er spejle en del af ikke bare det forfængelighedsinstrument man finder i entréen eller i badeværelset, men spejle er også en del af mange moderne teknologiske redskaber.

spejl, møbler - Hvordan.dk -