Hvordan får man en webshop?
Hvordan opretter man en webshop? At oprette en webshop kan gøres meget let, men det kræver også omtanke.
At oprette en webshop på nettet
Du skal have en aftale med 2 parter. Du skal have en leverandør til betalingskort og en leverandør af webshop/hjemmeside.
For at kunne modtage Dankort og andre kreditkort i en webshop skal man altid have en aftale med Nets (tidligere PBS). Der findes en håndfuld større leverandører, som typisk bliver brugt til betalingsaftaler og betalings-gateways, så man kan modtage kreditkort.
Tekniske leverandører til web-shops/web-butikker er der flere af. Der findes både billige færdigløsninger, og mere krævende open source løsninger. Hvis du vil have fuld kontrol kan det måske betale sig at hyre en eller flere programmører til at lave siden præcis som du vil have den. Din webshop skal vises på nettet. Start med at finde en god teknisk leverandør, som kan hjælpe dig med din webshop-løsning. Det skader aldrig at tage røret og forhøre sig om muligheder og prisleje. Et godt webbureau vil kunne hjælpe dig videre.
Butik på nettet
Når man skal have en butik på nettet, skal man sørge for at have afsøgt markedet. Er der stor konkurrence på ens område? Skal man have et stort varelager? Hvor meget koster fragt? Kan det betale sig at annoncere med Adwords eller andre reklamenetværk?
Der er mange ting at tage stilling til, når man vil starte sin egen forretning på nettet. Til gengæld er man herre i eget hus, og det kan være yderst givende at se sin webshop vokse.
Hvordan får man en billig webshop?
Hvis du gerne vil starte en webshop så billigt som muligt skal du vælge en af de færdigsyede webshop-løsninger, som findes på markedet. Der er en række webhosts, som udbyder deres egen webshop-software. Her er du som oftest låst til udbyderen, til gengæld er det forholdsvis billigt. En af ulemperne er at dine muligheder for at styre din shop er begrænset både hvad angår layout, design men også funktionalitet. Dog kan denne type webshop de mest basale ting, og de understøtter stort set altid kreditkortbetaling med videre i webshoppen.
En Open Source webshop kan også være en billig webshop-løsning
Der findes en række Open Source Webshop-løsninger. Nogle af de mest populære open source og bedste webshop-løsninger hedder OSCommerce og Magento. Der findes en række mindre virksomheder og freelancere, som kan hjælpe dig med at sætte OSCommerce, Magento eller en lignende webshopløsning op på din egen server, eller hos en billig webhost.
Hvad gør man, hvis ens webshop vokser eller man synes man har brug for en mere avanceret shop?
Så er der ikke andet at gøre end at lære at programmere en webshop selv, eller ansætte et webbureau eller en programmør til at udvikle en god webshop. Det er ikke altid billigt, til gengæld kan pengene være godt givet ud fordi det tillader dig at optimere din webshop til at sælge bedst muligt. Det giver dig også fuld kontrol over brugeroplevelse, webdesign, layout, prisstrukturer og værktøjer der kan skabe mersalg i din online butik.
Mange webshop-ejere oplever at være begrænsede af en standard-webshop. Og mange webshops er overraskende ens, fordi de er lavet i nøjagtigt samme system og med samme skabelon. Hvis man vil skridtet videre og virkelig vil have succes med sin webshop, så er der ingen anden vej end at få udviklet sin egen webshop. Så kan du virkelig også med god samvittighed sige, "jeg har min egen webshop".