Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan laver man HDR-fotos?


HDR billeder kan være utroligt flotte, og de fleste kameraer kan tage billederne. Lær hvordan!

Mange mennesker tror, at HDR-fotografi kun er noget for de professionelle fotografer. Virkeligheden er, at alle kan tage HDR-billeder og behandle HDR-fotos. Du skal bare have et ordentligt kamera, lidt fornuftig teknik og HDR redigerings-software.

 

Hvordan man laver HDR-billeder med sit kamera

Der er masser af forklaringer på, hvad HDR (High Dynamic Range Image) er, og hvordan det fungerer, men vi vil gå direkte til at se på, hvad du skal gøre for at lave dine egne HDR fotos og behandle billeder som en professionel fotograf.

 

Hvad du behøver er: 

   1. Et kamera, der lader dig justere indstillingen for eksponering. 

   2. Tone Mapping software (Adobe Photoshop eller Photomatix til HDR)

 

Tag HDR-billeder med stort set ethvert kamera

For at skabe et HDR-billede, skal man bruge mindst 3 forskellige eksponerede billeder af det samme motiv. Det er ikke så svært som det lyder. Mange kameraer giver dig mulighed for at ændre eksponeringsindstillinger fra skud til skud. Da alle kameraer er forskellige, må man finde ud af, hvordan man ændrer indstillinger for eksponering på kameraet. På forskellige kameraer er der forskellige termer for eksponering og funktioner. Det kan være AEB (Auto Exposure Bracketing), A-VE, BKT, eller et lille + / - symbol på kameraet, som man skal kigge efter.

 

Det vigtigste er at sørge for at kameraet ikke bevæger sig mellem skud. Brug et kamerastativ eller placer kameraet på et stabilt underlag, der minimerer bevægelse så meget som muligt mellem hvert skud. Hvis kameraet er meget hurtigt, og der er god belysning, kan man til nogle billeder faktisk håndholde kameraet, hvis man står meget stille.

 

EV indstillinger for HDR (eksponering indstillinger) 

1. Tag et billede på EV 0
Normal eksponering, giver som regel de mest præcist eksponerede billeder.

 

2. Tag et billede på EV -2. 
Mørk Eksponering VE -2, giver et undereksponeret billede som man kan hive detaljer i de lyse nuancer ud af. 

 

3. Tag et billede EV 2.
Lys eksponering EV 2, giver et overeksponeret billede som giver detaljer i de mørke nuancer. 

 

Alle nyere spejlreflekskameraer kan tage AEB (Auto Exposure Bracketing) billeder med 3 eller flere billeder lige efter hinanden. De mere avancerede kompaktkameraer kan også. Med almindelige kompaktkameraer er man nødt til at indstille eksponeringen manuelt mellem hvert billede.

 

Kombinér billederne i HDR software

Når man har taget de tre billeder af sit motiv, så skal man simpelthen bare fodre sin software med dem. Man angiver til software hvilke billeder den skal lave HDR-billedet af, og så får man en række valgmuligheder for at justere på lys, kontrast med mere. Derfra er det blot at lege sig frem til de fantastisk farvemættede og detaljerede HDR-fotografier. 

foto, kamera - Hvordan.dk -