Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Rejseforsikring. Hvordan forsikrer man sig når man rejser?


Rejseforsikring i EU og udenfor EU. Rejseforsikringer dækker ikke alle slags uheld. Få mere at vide om rejseforsikringer, dækning og priser.

Hvordan forsikrer man sig når man rejser?

Det er vigtigt at være forsikret, når man rejser. En hospitalsindlæggelse med hjemtransport løber hurtigt op i en million, og det er der selvsagt ikke mange der kan betale. At rejse uden forsikring kan være en gældsfælde for livet.

 

Rejseforsikring inden for EU

Rejseforsikring inden for EU koster ikke så meget. Men der kan alligevel penge at spare, hvis man kontakter sit forsikringsselskab inden rejsen. Der er 2 aspekter i det:

 

  • Det er muligt at man allerede er forsikret, eller delvist forsikret.
  • Forsikringsselskabet kan muligvis give dig en bedre pris, end Europæiske Rejseforsikring (der som oftest tilbydes i lufthavenen) eller andet rejseforsikringsselskab.

 

Forsikring på rejser uden for EU

Hvis man rejser uden for EU bliver det straks noget dyrere at forsikre sig, og her kan det på det kraftigste anbefales at kontakte ens forsikringsselskab. Både fordi de kan give dig de oplysninger du har brug for, og tænker på de ting, du ikke selv tænker på, men også fordi prisen på rejseforsikring kan blive betydeligt billigere. Grunden til at rejseforsikringen bliver markant dyrere ved rejser uden for EU er, at forsikringsselskabet selv skal dække sundhedsforsikringen, hvor den inden for EU bliver dækket af det offentlige.

 

Årsrejseforsikringer

Hvis du rejser flere gange om året, kan en årsrejseforsikring være et rigtigt billigt alternativ. Specielt hvis den købes som rejseforsikringen tillægsforsikring, f.eks. sports-forsikring.

 

Dobbeltforsikret

Der sker alt for ofte at man er dobbeltforsikret. Specielt med indførelsen af de nye forsikringsregler ved rejse, kan man opleve at have 2 rejseforsikringer. Du kan med fordel undersøge hvordan du allerede er forsikret, enten gennem din fagforening, familieforsikring, eller gennem dit kreditkort. Mange kreditkortsudbydere, f.eks. mastercard, har allerede en forsikring med i prisen.

 

Spar penge på rejseforsikring - pris kan variere 

Det er som altid med forsikringer en god ide at undersøge flere forsikringselskaber. Selvom man skulle tro, at rejseselskabernes forsikringer ville være billigst, da det er inden for deres markedssegment, er de oftest langt dyrere. Derfor kan det godt betale sig at undersøge flere forskellige selskaber, hvis man vil have en billig rejseforsikring til den bedste pris.

 

Hvad skal jeg holde øje med, når jeg forsikrer mig?

Der er ikke så mange faldgruber, hvis du enten har talt med forsikringsselskabet, eller køber en decideret rejseforsikring. Der er dog en alvorlig faldgrube, som mange har fået store problemer med, og det er "sportsuheld" eller "ekstremsport".

 

De fleste af os tænker, at vi jo på badeferien helt sikkert ikke skal lave noget som helst, og da mindst af alt ekstrem sport. Problemet er at mange af de almindelige aktiviteter, som vi foretager os på ferie, af forsikringsselskaberne betragtes som ekstremsport. Det kan være vandscooter, vandski, repelling eller trekking. Det er vigtigt at der tegnes en ekstraforsikring, hvis der er planer om dette.

 

God ferie

rejse, forsikring, EU - Hvordan.dk -