Hvis man ønsker en webadresse skal man have et såkaldt domænenavn. Et domænenavn er kort fortalt et navn på internettet. En smule mere teknisk, så er et domænenavn bare et alias for en IP adresse. Du kan nok ikke huske at hvordan.dk ligger på IP-adressen 109.74.202.121, så det husker en af organisationerne bag internettet (ICANN) for dig.
Hvis man ønsker en hjemmeside på internettet skal man have en web-adresse. Man kalder også webadressen for et domænenavn (fra engelsk Domain Name). En webadresse kan faktisk bruges til andre ting end hjemmesider. Man behøver ikke oprette en hjemmeside for at få gavn af et domænenavn. F.eks. kan man bruge sit domænenavn til modtagelse af e-mail.
Webadresser skal man købe hos en domæne-navns-registrator
Det kan være lidt af en oplevelse at have en web-adresse, da der er vidt forskellige regler alt efter domænets "top level", altså endelsen efter det sidste punktum.
Top level domæner er navnet for de korte endelser, som alle webadresser slutter med. Webadresse-endelser på 2 bogstaver er "landekoderne". For eksempel er .dk landekode og top level domæne for Danmark.
Lande-domæner administreres vidt forskelligt i hvert land. .no i Norge tillader for eksempel slet ikke privatpersoner at registrere domæner. Der er næsten altid "monopol" på landes specifikke endelse.
Fælles for de fleste webadresse-endelser er, at man kan købe webadressen gennem en såkaldt registrator. De organisationer, som styrer top level domænet har som regel udliciteret dette arbejde til en eller ofte flere private virksomheder.
Almindelige endelser ved køb af domænenavne
De mest almindelige top level domæner / domænenavns-endelser som danske hjemmesider bruger er .dk .com .net og .org.
Når man har et domænenavn der ender på .dk så vil søgemaskinerne automatisk tilknytte sitet geografisk til Danmark. Det er med andre ord en dårlig idé at registrere et .dk-domænenavn, hvis man med sin hjemmside vil henvende sig til f.eks. engelsktalende brugere.
Webhotel, mailhotel, eller bare webadressen?
I Danmark bliver køb af domænenavne/webadresser med endelsen .dk styret af en central organisation, som hedder dk-hostmaster. Andre domænenavns-endelser (også kaldet Top Level Domains) bliver styret af lignende organisationer. Fælles for webadresserne er at man ikke kan købe domæner direkte hos de organisationer, som har kontrol med domænerne. Man skal i stedet gennem en såkaldt domænenavns-registrator.
Du skal sandsynligvis bruge din web-adresse til et eller andet. Der findes en lang række domænenavns-registratorer. Det er primært webfirmaer, hvor man også kan købe enten webhosting-løsninger eller hjemmesideløsninger.
De fleste udbyder også Domain Name System (DNS) service, hvilket betyder at de har et system der sørger for at webadressen peger på en bestemt servers IP-adresse på internettet. Der findes mange stabile udbydere, der tilbyder det hele samlet for under 200,- om året inklusiv domænegebyret.
For de fleste domæner findes der regler for brug, eller mangel på brug. Du kan ikke bare opkøbe domæner og holde på dem. .dk tillader f.eks. ikke bevidst handel med domæner. Der er også visse regler for fair use, navne- og varemærkebeskyttelse af domæner.
Hvordan finder jeg en registrator hvor jeg kan købe et domæne?
Det er ikke så svært at finde en udbyder til en webadresse. Der findes en del store firmaer, og hvis man bare går efter dem har man god stabil drift med anstændig plads. De fleste tilbyder også fornuftige priser, men selv de store forsøger sig med små tricks. Det er alt i alt småting, du kan være tryg ved de fleste udbydere der har et par år på bagen. Hvis et webfirma bryder reglerne får de typisk inddraget deres ret til at sælge domæner.
Men man skal være opmærksom på:
- Er det dig eller dem, der fornyer domænet?
- Er der begrænsning på datatrafik?
- Forretningsbetingelser: Hvilken brug er tilladt. Kan du uploade filer til download?
- Forretningsbetingelser: Hvor lang tids opsigelse har du?
Før du køber domænet bør du gøre dig nogle overvejelser. Alt for mange betaler alt for meget for deres webplads, og andre opdager slet ikke mulighederne en god webhoteludbyder fører med sig. Før du køber skal du tænke over følgende:
Skal du kun bruge webadressen? Hvor meget plads skal du i grunden bruge? Internetsider fylder meget lidt, så det er kun medie, altså billeder, lyd og video der fylder. Og der er som oftest mulighed for at opgradere webhotellet senere.
Hvordan passer man så sin webadresse?
Det er sjældent svært at vedligeholde webadressen, når først den kører. Men det er vigtigt. Der er rift om de gode domænenavne, og hvis en anden først har registreret den webadresse du er ude efter, er den tabt.
Det er derfor vigtigt at holde øje med hvem der fakturerer domænenavnet for dig. Det vil som oftest være dk-hostmaster for .dk domæner, og din webhoteludbyder for com/net/org. Men sidstnævnte kan også sagtens være direkte hos en registrator. Og her er en faldgrube.
Der findes firmaer der kører lige på grænsen af lovgivningen forsøger at hente kunder. Et af de mest kendte er "Domain Registry of America". Breve fra dem kan du trygt smide direkte i skraldespanden, men er du det mindste i tvivl skal du kontakte det firma du har dit webhotel hos.
- Husk hvor dit webhotel ligger, hvis du har et
- Husk hvem der fakturerer domænet, og tjek det mindst 1 gang om året.
- Reager aldrig på anmodninger om at flytte domænet
- Hvis du er i tvivl skal du kontakte din webhoteludbyder eller den registrator du har købt domænet hos