Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan får man lån selvom man er i RKI?


RKI, eller Ribers Kredit Institut, er en virksomhed hvis eneste formål er at vedligeholde en liste over folk, der af andre virksomheder er indberettet som ”dårlige betalere”. De benytter en ”lukket liste” over dårlige betalere, som virksomheder så har mulighed for at abonnere på.

 

RKI er hverken kreditor eller inkassovirksomhed, men blot et register.

 

Ofte vil en virksomhed bruge RKI som den første sortering, når der tjekkes for kreditværdighed. Står man i RKI er man ikke ønsket som kunde. Der er dog stadig nogle muligheder for at låne penge. De almindelige banker, kontantlånebankerne og alle lejemuligheder og afbetalingskøb er næsten altid helt udelukket. Et alternativ kan dog alligevel være banken.

 

Hvordan låner man penge i en almindelig bank trods RKI?

Hvis man skal låne penge i en bank er der et par muligheder. Enten har man værdier for mere end man skal låne, f.eks. hus eller bil, eller også får man dem overtalt til at give en et lån til at få styr på sin gæld. Hvis man har en rigtigt god indtægt med en god fratrædelsesordning er de også til at tale med. Det kan dog i alle tilfælde være utroligt svært, også selvom man er i beskæftigelse.

 

Hvad skal man være opmærksom på når man låner trods RKI

De, der låner ud til personer der er registreret i RKI, er godt klar over at der er en øget risiko ved lånene. Derfor tager de sig også godt betalt. Rigtigt godt.

Alle der driver udlånsvirksomhed i Danmark har pligt til at oplyse ÅOP. ÅOP er kort fortalt den samlede årlige procent inkl. gebyrer og hvad der ellers måtte være af omkostninger. Den årlige ÅOP ligger typisk mellem 5% og 35%, på de dyreste lån.

 

Der vil altid være meget skrappe betingelser forbundet med lån på trods af RKI registrering. Det kan nemlig godt betale sig at opsige lån meget hurtigt, eller kræve utroligt store beløb ved restance. Et dyrt misvedligeholdt lån vokser eksplosivt på meget kort tid.

 

Hvordan låner man andre steder trods RKI-registrering

Hvis man har en god indtægt eller værdier, er det muligt at finde et lån. Det vil dog altid være dyrt, og det kræver at man har overblik over sin økonomi, da de helt sikkert vil kræve dokumentation over gælden.

 

Kan man være lidt kreativ, så man kan låne trods RKI 

Det er næsten altid muligt at blive fjernet fra RKI. Hvis man kontakter sine kreditorer og laver aftaler om at betale sin gæld, vil de som oftest gerne give det en chance. De har trods alt et ønske om at inddrive gælden.

 

Når man har lavet aftaler med sine kreditorer, og eventuelt lavet en enkelt afdrag til hver, er man ude af RKI og kan igen frit låne. Det er dog vigtigt at man ikke skjuler sin gæld og sine aftaler for den bank man låner penge af, da det kan føre til en øjeblikkelig opsigelse af lånet, og for øvrigt er strafbart.

 

Hvordan slipper man ud af sine økonomiske vanskeligheder

Der en mulighed for gældssanering. Altså at få slettet sin gæld kvit og frit. Det sker dog sjældent, og kun for få hundrede om året.

 

Den bedste måde at overtale nogen til at låne en penge er at ville bruge dem på at få styr på økonomien. Det er nemlig altid billigere at få samlet alle lån i et enkelt lån. Og det er under alle omstændigheder det bedste, for økonomi kan fylde enormt meget i hverdagen. Man er intet, og kan intet, uden penge.

 

Start med at få overblik over kreditorerne. Snak med hver enkelt, og hør hvilke aftaler man kan få i stand. Når man har overblik og aftaler er det meget let at gå i banken og bede om hjælp. Med et højrentelån, en solid budgetkonto og et hævekort i stedet for et kreditkort, samt bedste intentioner, er det muligt at komme ud af sin gæld, eller i det mindste leve med den.

RKI, lån, bank, penge - Hvordan.dk -