Telefonsalg er som ordet antyder salg gennem telefonopkald. For at beskytte forbrugerne findes der regler for hvad man må sælge, og hvem man må ringe til som telefonsælger.
Loven sætter grænser for hvad der er lovligt telefonsalg
Der er to love som har indvirkning på reglerne for telefonsælgere. Den en er Markedsføringsloven og den anden er Forbrugeraftalelovn, som også er kendt under den populære betegnelse dørsalgsloven.
Længere nede kan læses et uddrag af markedsføringslovens §6a. Den kundgør, at det er meget begrænset hvilke former for ydelser som det er lovligt at sælge til almindelige forbrugere gennem telefonen.
Som grundregel er det hovedsagligt blade og aviser, som må ringe til almindelige forbrugere og lave opsøgende telefonsalg. Dog er velgørende organisationer og analyseinstitutter også fritaget fra forbuddet mod opsøgende telefonsalg. Det vil sige, at du også kan blive ringet op af telefonsælgere, der forsøger at få dig til at støtte en god sag eller en non-profit-organisation.
Hvis andre ringer på den private telefon, så skal de gøre det på forbrugerens anmodning. Det vil sige at man som potentiel kunde på en eller anden måde skal have bedt om at blive ringet op. Det kan man gøre ved at rette henvendelse skriftligt, anmode om det gennem en hjemmeside eller have skrevet under på at man gerne vil ringes op i forbindelse med et køb.
Man kan frabede sig direct mail markedsføring
Endvidere kan man registrere i CPR-registreret at man ikke ønsker at blive markedsført til. Registreringen foregår på den såkaldte Robinsonliste. Robinsonlisten skal virksomheder rette sig efter, og det gælder både markedsføring per post og per telefon.
For at komme på Robinsonlisten skal man kontakte folkeregistret i sin kommune.
Automatiske opkald og spam
Man kan forestille sig at en smart forretningsdrivende kunne finde på at automatisere opkald, og det foregår også i vid ustrækning i USA. I Danmark er denne form dog indbefattet i Markedsføringsloven i sammenhæng med lovgivningen for elektronisk markedsføring (direct email).
§6a, stk.1 i Markedsføringsloven lyder:
"En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldesystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, med mindre den pågældende forudgående har anmodet om det."
Hvad må man gerne sælge gennem telefonen?
I markedsføringsloven er der angivet en række undtagelse for forbuddet mod at optage uopfordret telefonsalg. Undtagelserne gælder bestilling af bøger, tegning abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter, formidling af forsikringer og tegning af abonnement, der omfatter redningstjeneste eller sygetransport (det kan f.eks. være Falck).
Velgørenhedsorganisationer og analyseinstitutter må gerne ringe op, da de teknisk set ikke forsøger at sælge en vare. Det er dog helt ok at afvise dem prompte, hvis man ikke har tid. Hvis de der ringer er insisterende og man er generet af deres opkald, skal man dog ikke have dårlig samvittighed over at smide røret på.
Stort set alle andre varer må ikke sælges ved telefonsalg, medmindre den der bliver ringet op selv har indvilget i at blive ringet op, på den ene eller den anden måde.
Call-centre og opringninger fra virksomheder
En del telefonsalg kommer fra professionaliserede call-centre, som i sig selv er virksomheder, der ringer på vegne af en anden virksomhed. Det gør desværre at de sælgere som ringer ikke altid har den nødvendige ekspertise til at svare på uddybende spørgsmål, og både salgs- og købsoplevelsen kan have begrænset kvalitet.
Andre telefonsalg kommer direkte fra en virksomheds salgsafdeling, eller fra et internt call-center. Det sidste gør sig særligt gældende for avissælgere, hvor avisen typisk har sin egen enhed til telefonsalg.
Hvem er den typiske telefonsælger?
Det er almindeligt at det er studerende eller unge, som arbejder i call-centre. Det er et attraktivt studiejob at være telefonsælger, fordi man ofte kan planlægge sine arbejdstider og arbejde mere eller mindre i perioder. Samtidig tiltaler det nogle telefonsælgere, at de kan blive provisionslønnede. Det vil sige, at jo mere de sælger jo højere bliver deres løn.
Kun få call-centre kører med helt faste lønninger til sælgerne, der ringer ud og skaffer kunder.
Hvor klager man over telefonsælgere?
Klager over virksomheder som bryder loven for telefonsalg kan man sende til forbrugerombudsmanden hos forbrugerstyrelsen. Forbrugerstyrelsen vil så tage fat i sagen og kontakte den virksomhed som har forbrudt sig mod loven.