Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan drømmer man?


Hvordan foregår drømmen hos mig? Hvorfor drømmer man? Drømmer dyr? Drømmetydning og forskellige typer af drømme. Hvor mange drømme i løbet af en nat?

En drøm er en forestilling, som finder sted i hjernen. Drømme har ofte elementer af ens hukommelse eller af sjælelivet og udspiller sig under søvnen.

 

Hvordan man drømmer i cyklus i løbet af natten

Fra vågen tilstand til en dyb søvn er der fire stadier. REM-søvn er tættest på den vågne tilstand. Ikke-REM-søvn, eller nREM-søvnen foregår mellem REM-faserne. Man drømmer både i REM-faser og i nREM-faser, mens den dybe søvn er drømmeløs. Hver nat gennemløbes søvnens faser fire til seks gange. Hvert gennemløb varer ca. 90 minutter. I starten af natten varer en drøm mellem fem og ti minutter. Den næste drøm er lidt længere, den næste igen lidt længere - indtil nattens sidste drøm, som kan vare helt op til 30-40 minutter. 

 

Nogle af de almindelige drømme kan også ses hos dyr

Drømme under søvn kan også observeres hos dyr. Her er det drømme-typen man kalder organ-drømme. Det er drømme som er forårsaget af direkte sansefornemmelser. Det kan være hvis man er sulten, skal tisse, eller noget klør og man drømmer om det.

 

Drømmetydning og drømmens bestanddele

Sigmund Freud arbejdede med drømmetydning som et supplement til sin terapi. Freud taler om manifest drømmeindhold, som er drømmen som man oplever den lige efter man vågner, og om latent drømmeindhold, som er de dyberliggende følelser og oplevelser som drømmen er udtryk for.

 

Det er naturligvis en vanskelig øvelse at tyde drømme og drømmesymboler, og det er også usikkert hvor drømmenes indhold stammer fra.

 

Dog har Freud fat i nogle gode definitioner af drømmens indhold. Han bemærker at drømme ofte indeholder hukommelsesfragmenter fra en overstået dag, og at drømme ofte indeholder dele af ting man kan huske fra sin dag eller resten af sit liv. Derudover påstår Freud at den latente del af drømmen er udtryk for følelseslivet, hvor det latente drømmeindhold bliver gjort konkret eller dramatiseret. Man kan sige at drømmen gør følelseslivet håndgribeligt, som et teater der udspiller sig for os.

 

Mange typer drømme - f.eks. lucide drømme

Der er mange forskellige typer drømme. En af dem kender du måske, den såkaldte lucide drøm. Den lucide drøm er en drømmetype hvor man er bevidst om drømmens indhold mens den foregår, og man bevidst kan påvirke hvilken retning drømmen tager. Den lucide drøm kan man nogle gange opleve når man går fra en tilstand fra vågen til at sove, eller omvendt.

 

drømme - Hvordan.dk -