Hvordan man... hvordan virker... hvordan kan...

Hvordan bekæmpes sølvfisk (sølvkræ)?


Sølvfisk (også kaldet sølvkræ) er nogle små hurtige sølvfarvede insekter, som de fleste kender fra badeværelset. I nogle tilfælde kan de dog forekomme så hyppigt at det bliver en gene.

Sølvfisk på badeværelset

Sølvkræene holder af fugt og mørke. Derfor ser vi oftest sølvfiskene på badeværelset når vi tænder lyset. Hvis man gerne vil af med sølvfisk kan hjælpe at sørge for god udluftning, med det kan være svært at få det tørt nok på et badeværelse. I badeværelset gør de ingen skade, men er der for mange, kan de bekæmpes med insektspray eller lokkedåser.

 

Man kan også smøre insektlak eller flydende insektmiddel på gulvet hvor de færdes.

 

Sølvfisk i andre rum i huset

I andre rum (f.eks. soveværelser) kan man se at sølvfiskene æder tapetet eller bladene i bøger. Det er straks mere generende, end blot at se insektern på badeværelset et par gange om året.

 

Den bedste måde at bekæmpe sølvfisk der, er ved at sænke luftfugtigheden. Varm rummet op og luft hyppigt ud. Disse tiltag nedsætter også risikoen for angreb af skimmelsvamp, som jo også kommer i fugtigt miljø.

 

Altså, husk tommelfingerreglen med udluftning (gennemtræk) 3 gange daglig i 10 minutter. Og husk at selvom du gerne vil sove i et køligt rum, har rummet godt af at blive varmet op inden udluftningen. Opvarmningen hjælper til at mindske fugtigheden i rummet.

sølvfisk, insektbekæmpelse - Hvordan.dk -